tirsdag den 31. august 2010

It's time

Jeg har modtaget en nyhed som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forholde mig til. Min biologiske farfar har ringet hjem til min mormor & morfar i Kina, og spurgte ind til mig. Jeg har ikke set eller snakket med min farfar siden jeg var 6, og den side af familien har jeg desværre aldrig følt jeg har haft noget specielt bånd til. Da min far døde voksede jeg nemlig op hos min mors side af familien og den eneste gang jeg kan huske at jeg har mødt min fars side af familien var da jeg var 6 og det var så sidste gang jeg så dem, for så tog jeg kort efter afsted til Danmark. At de nu tager kontakt til mig føles mærkeligt. Da min mor fortalte mig det, vidste jeg slet ikke hvordan jeg skulle reagere. Jeg havde lyst til at græde. Det er jo min familie, mine rødder og de er alt hvad jeg har tilbage efter min far, og dog kender jeg dem overhovedet ikke. Ikke nok med det har jeg faktisk ikke før nu, skænket dem en tanke. Men de er og bliver en del af mig og lige nu længtes jeg efter se dem. Især min farfar der er meget gammel og vi ved ikke hvor lang tid han har igen.
Derfor overvejer jeg at skrive et brev til ham som det første og så vil jeg sige ja til en tur til Kina i sommerferien, hvor jeg kan lære den side af familien at kende og samtidig besøge min fars gravplads.
Jeg er ked af at jeg aldrig nåede at lære min biologiske far at kende. Håber han har det godt et eller andet sted.

torsdag den 26. august 2010

we're all mad in here

Okay okay.. lang tid siden sidst.
Sommerferien er for længst ovre og den vante hverdag med skole og lektier er vendt tilbage i mit liv. To be honest så hungrer jeg faktisk ikke efter mere ferie. Jeg kan godt lide at holde mig selv lidt i gang og have noget at tage mig til og det er faktisk rart at have travlt som en kontrast til det afslappede liv jeg har dyrkede i ferien.
Anyway, grunden til at jeg skriver i min blog nu er jo som ifølge det ovenstående at jeg har haft ret travlt men jeg skal ellers til regelmæssigt at blogge, ellers kan jeg lige så godt slette den.

Jeg glæder mig rigtig meget til i morgen, for der står den på fredagscafé hos enemy no. 1 STX'erne buuuuh.. (ja for jeg mener det jo) og derefter er det hjem til min rigtig søde kæreste, hvor jeg skal indløse mit gavekort til en Die Hard aften hvor jeg rigtig skal forkæles, med nus, slik, popcorn, cola og massage. Så glæder jeg mig bare i det hele taget til at ligge rigtig tæt sammen med ham og hygge. Det lang tid siden vi har haft en HEL aften bare til os. Så det bliver rart at få det overstået.....




neeeej, jeg er en pjatterøv :3
jeg elsker ham selvfølgelig rigtig højt og kan slet ikke vente til i morgen.
men nej, vi ender ikke som de der gamle ægtepar i ens joggin'tøj -.-' no way.

Og så ligger vi lige her til sidst et billed ind som på ingen måde har noget som helst at gøre med resten af bloggen. Værsgo at fundere lidt over den 8D