fredag den 16. juli 2010

EIGHT IN THE MORNING :@



SOMMER

Min fætter XingXing er faldet godt til i Danmark.
Selv på trods af tidsforskellen formår han at stå op kl. 8 og holde sig vågen indtil midnat. Hvis det var mig, havde jeg nok taget en lur ved en 13 tiden og have gået i seng allerede ved en 22 tiden. Men okay, selv uden at være plaget af tidsforskel vil jeg til hver en tid tage en middagslur.

Han er glad for dansk mad allerede. Til morgenmad fik han serveret havregryn. Han kunne godt spise det, problemet var bare at han ikke er vant til at bruge skeer med et meget langt skaft. Det var ret langt ude at man kan få så meget besvær ud af at bruge en ske. (Jeg så det desværre ikke selv, da jeg lå og sov sødt).

Efter frokost hvor han fik spist en masse rugbrød med alt det man kan finde på at komme på det, kørte vi en tur ud til stranden. Fordi XingXing bor inde i en storby på vist nok 3.000.000 mennesker, der ligger meget langt fra havet, har han altså aldrig været ved en strand. Han har aldrig oplevet at komme ud til stranden i hele sit liv, og drengen er 17. Han havde ingen ideer om hvordan en rigtig strand ser ud, hvordan det dufter og hvordan det føles. Så da vi kom ud til stranden var han ved at eksplodere af lykke. Alt var fantastisk og mindblowing. Han blev fascineret af sandet, vandet, vandmænd, tang, måger + alt andet der høre til på og ved en strand.
Det var sjovt at betragte ham mens han undersøgte hver eneste lille ting.

XingXing har åbenbart gået til kampsport siden 6. klasse og har nu fået det sorte bælte og han synes at hans kusine har godt af at bevæge sig lidt og lære hvordan jeg skal sparke og slå. Så vi har aftalt at kl. 08:00 skal jeg stå op hvor vi skal løbe en runde og bagefter gå i gang med at træne.
Jeg vil ikke modsige det argument at jeg faktisk har lavet alt for lidt i rigtig lang tid og vil have godt af at komme lidt ud og bevæge mig en lille smule. Truth be told så glæder jeg mig faktisk til at lære nogle martial moves.
Jeg er næsten også sikker på at min mor vil stå klar med kameraet for at forevige mindet om mig der prøver at lave et spark.

Når jeg nu skal så tidlig op i morgen så vil jeg ligge mig ind under min dyne og sove og håbe på at jeg efter i morgen ikke hader min fætter for at have overtalt mig til at stå op så tidligt.

onsdag den 14. juli 2010

There's something in the water

Da jeg stod op igår var mine planer bare at slappe af hjemme og få en god nats søvn og havde i det hele taget bare tildelt aftenen til lidt kvalitetstid med mig selv og ringe til min Jacob via Skype.
Men som det tit sker for planer, så gik det meste af det i vasken. Skype gøglede med mig og ville ikke virke. Lige da jeg havde gjort aftenen klar med nyt sengetøj, stearinlys, hvidvin og en god bog så skrev Bine til mig og da jeg er en svag sjæl var det ikke svært for hende at overtale mig til at komme ud af min hule og tage på eventyr med vennerne. Jeg fik penge til øl af min elskede mor og skyndte mig ned og tog den næste bus.
I bussen på vej til Kalundborg fik jeg den bedste overraskelse. Min mobil ringede lige pludselig og der stod på displayet at det var Jacob. Selvom det koster ham rigtig mange penge, så valgte han alligevel at ringe til mig fordi han savnede mig så meget. Det var dejligt at høre hans stemme. Vi snakkede godt nok ikke sammen særlig længe, men jeg ved at han har det godt og det er det vigtigste.

Nå men hele min aften/nat/morgen foregik i Kalundborg. Jeg var først på stranden og drikke med vennerne. Mens drengene sad og diskuterede musik sad Jeanette, Bine og jeg og snakkede om kærester, drenge, sex og alt andet godt sladder mens vi nød vores øl og så solen gå ned.
Ved en midnatstid tog vi hjem til Kristoffer og fejrede hans fødselsdag hele natten. Jeg skulle have sovet hos Bine, så valgte jeg at crashe hos Nickolai og Jeanette men jeg ombestemte mig og blev hos Kristoffer og festede med Bine og endte med at lave en allnighter.




Kl. halv 6 om morgenen slæbte jeg mit fabulous self ned til stationen.


Mange synes at Kalundborg er en kedelig by og har en grim havn, men jeg synes alt ved Kalundborg er smukt. Da jeg gik ad kysten ned til stationen i morges kunne jeg ikke lade vær med at stoppe op og nyde udsigten. Kalundborg vil altid være i mit hjerte lige meget hvor jeg flytter hen. Selvom jeg bor i Høng så føler jeg at jeg hører til i Kalundborg, for hele mit liv, mine venner og min kærlighed er der.

En aften-strand-hygge-druk-tur med vennerne blev til en privatfest hos Kristoffer blev til en allnighter for mig, blev til at gå ned til stationen via kysten ved en 6 tiden som nu er blevet til minder om en tirsdag/onsdag der er værd at huske.

Senere i aften har jeg en date med Alex og Jonas og i morgen skal jeg ind til lufthavnen og hente min fætter og så er der kun 3 dage til Jacob kommer hjem <3

søndag den 11. juli 2010

Everybody knows your name

Det er 3 timer siden jeg kom hjem fra job. Jeg har været afsted siden kl. 10 i morges og først kl 21 i aftes kunne jeg sidde ned og bare slappe af.

Da jeg kom ind ad døren blev jeg modtaget af en meget glad mor der hev mig ind i køkkenet. Hun havde jomfruhummere, med lidt hvidløg, dild og smørsovs hen over, og grøn te stående klar til mig. Mor er så fantastisk god til at lave mad og til at forkæle hendes datter.



& ja, det smagte fantastisk.

I lørdags var jeg også på tur med mor, der først inviteret mig på en Sushi-restaurant, som jeg fik lov til at vælge. Vi sad og spiste fra kl halv 4 til kl lidt over 6.


Vores forretter bestod af Tempura rejer, Tofu, Tangsalat & Misosuppe til mig


Derefter fik mor blæksprutte på spyd og jeg fik kongerejer på... ja også spyd.
Så serveret de sushi på en kæmpe plade af en tallerken og så sluttede jeg af med grønt te.

Efter vi har proppet os med japansk og koreansk mad, så vi Killers i biografen.


Jeg har ikke haft plads til noget ordentligt kvalitets tid med min kære mor i virkelig lang tid, så det var rart at tilbringe en hel dag med hende, hvor vi spiste, hyggede, snakkede og grinte.

I den kommende uge, kommer min fætter fra Kina på ferie hos os i Danmark. Det bliver mærkeligt og rigtig sjovt. Et eller andet sted i ugen har jeg en drukaftale med gode gamle Mads, så prøver jeg også at lave en aftale med Brille og måske lidt chill med Kæben og Jeanette. Glæder mig i hvert fald til at tilbringe nogle gode dage med vennerne. Oveni det hele har jeg stadig et arbejde der skal passes lørdag og søndag. Jeg er også begyndt at arbejde på at finde gigs og kontakter til Convalescency igen efter at have holdt lidt ferie fra det hele. Jeg håber at der kommer svar fra nogle af de steder jeg har skrevet til.

& ja jeg har det varmt og hvad det gør det endnu værre er at folk laver pisse dårlige jokes omkring at det er varmt. Ved ikke hvor mange kunder der lige skulle fyre nå-kan-du-holde-varmen joken af i dag -.-'

hmm, hvad jeg dog tror bliver min højdepunkt på ugen er når Jacob kommer hjem på søndag. Selvom han kun har været afsted i 3 dage indtil videre så savner jeg ham rigtig meget og jeg glæder mig rigtig meget til at se ham igen <3


torsdag den 8. juli 2010

Jeg drikker min morgenmad

Roskilde festival er en bitch. Det fucker dig altid op.

Jeg indrømmer blankt at Roskilde '10 er den dårligste ud af de 3 år jeg har været afsted. Det var ikke dårligt men de 2 andre år bare har været sjovere og uden så mange bekymringer og problemer.
Der har været rigtig mange gode oplevelser i år, rigtig mange drukness øjeblikke og rigtig mange ting at grine over. Men i år har jeg desværre oplevet for mange konflikter. Mange er startet af andre, som pissede mig af i så stor grad og jeg ikke bare kunne lade det ligge. Da jeg er en person som er konfliktsky ud over det normale er det ikke tit at jeg ikke bare gemmer min vrede væk.
Der var dog også en enkelt konflikt som jeg selv var så klog at starte.
Min fantastiske evne til at snakke over mig når jeg er fuld har virkelig ikke været en positiv ting og jeg håber at det venskab ikke er helt ødelagt.

Men ser man bort fra problemerne har det været en pretty sweet festival. Jeg startede hårdt ud om lørdagen ved at drikke mig så stiv at jeg brækkede mig 2 gange og da jeg hele onsdagen drak tæt med vennerne, efter en 8 timers nattevagt, blev jeg åbenbart mere stiv en beregnet, lå jeg og kastede op hele natten og var ynkelig.
Jeg lærte en masse nye mennesker at kende og fik drukket festede
Lige meget hvor dejligt en Roskilde Festival har været så glæder jeg mig hver gang over at komme hjem.

Jeg er glad for at være hjemme og bare slappe af.
På trods af de få dårlige oplevelser, så skal jeg afsted på Roskilde næste år.
Jeg skal stadig arbejde på Roskilde.
Jeg glæder mig rigtig meget til at tage afsted igen 2011.