fredag den 16. juli 2010

EIGHT IN THE MORNING :@



SOMMER

Min fætter XingXing er faldet godt til i Danmark.
Selv på trods af tidsforskellen formår han at stå op kl. 8 og holde sig vågen indtil midnat. Hvis det var mig, havde jeg nok taget en lur ved en 13 tiden og have gået i seng allerede ved en 22 tiden. Men okay, selv uden at være plaget af tidsforskel vil jeg til hver en tid tage en middagslur.

Han er glad for dansk mad allerede. Til morgenmad fik han serveret havregryn. Han kunne godt spise det, problemet var bare at han ikke er vant til at bruge skeer med et meget langt skaft. Det var ret langt ude at man kan få så meget besvær ud af at bruge en ske. (Jeg så det desværre ikke selv, da jeg lå og sov sødt).

Efter frokost hvor han fik spist en masse rugbrød med alt det man kan finde på at komme på det, kørte vi en tur ud til stranden. Fordi XingXing bor inde i en storby på vist nok 3.000.000 mennesker, der ligger meget langt fra havet, har han altså aldrig været ved en strand. Han har aldrig oplevet at komme ud til stranden i hele sit liv, og drengen er 17. Han havde ingen ideer om hvordan en rigtig strand ser ud, hvordan det dufter og hvordan det føles. Så da vi kom ud til stranden var han ved at eksplodere af lykke. Alt var fantastisk og mindblowing. Han blev fascineret af sandet, vandet, vandmænd, tang, måger + alt andet der høre til på og ved en strand.
Det var sjovt at betragte ham mens han undersøgte hver eneste lille ting.

XingXing har åbenbart gået til kampsport siden 6. klasse og har nu fået det sorte bælte og han synes at hans kusine har godt af at bevæge sig lidt og lære hvordan jeg skal sparke og slå. Så vi har aftalt at kl. 08:00 skal jeg stå op hvor vi skal løbe en runde og bagefter gå i gang med at træne.
Jeg vil ikke modsige det argument at jeg faktisk har lavet alt for lidt i rigtig lang tid og vil have godt af at komme lidt ud og bevæge mig en lille smule. Truth be told så glæder jeg mig faktisk til at lære nogle martial moves.
Jeg er næsten også sikker på at min mor vil stå klar med kameraet for at forevige mindet om mig der prøver at lave et spark.

Når jeg nu skal så tidlig op i morgen så vil jeg ligge mig ind under min dyne og sove og håbe på at jeg efter i morgen ikke hader min fætter for at have overtalt mig til at stå op så tidligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar