onsdag den 14. juli 2010

There's something in the water

Da jeg stod op igår var mine planer bare at slappe af hjemme og få en god nats søvn og havde i det hele taget bare tildelt aftenen til lidt kvalitetstid med mig selv og ringe til min Jacob via Skype.
Men som det tit sker for planer, så gik det meste af det i vasken. Skype gøglede med mig og ville ikke virke. Lige da jeg havde gjort aftenen klar med nyt sengetøj, stearinlys, hvidvin og en god bog så skrev Bine til mig og da jeg er en svag sjæl var det ikke svært for hende at overtale mig til at komme ud af min hule og tage på eventyr med vennerne. Jeg fik penge til øl af min elskede mor og skyndte mig ned og tog den næste bus.
I bussen på vej til Kalundborg fik jeg den bedste overraskelse. Min mobil ringede lige pludselig og der stod på displayet at det var Jacob. Selvom det koster ham rigtig mange penge, så valgte han alligevel at ringe til mig fordi han savnede mig så meget. Det var dejligt at høre hans stemme. Vi snakkede godt nok ikke sammen særlig længe, men jeg ved at han har det godt og det er det vigtigste.

Nå men hele min aften/nat/morgen foregik i Kalundborg. Jeg var først på stranden og drikke med vennerne. Mens drengene sad og diskuterede musik sad Jeanette, Bine og jeg og snakkede om kærester, drenge, sex og alt andet godt sladder mens vi nød vores øl og så solen gå ned.
Ved en midnatstid tog vi hjem til Kristoffer og fejrede hans fødselsdag hele natten. Jeg skulle have sovet hos Bine, så valgte jeg at crashe hos Nickolai og Jeanette men jeg ombestemte mig og blev hos Kristoffer og festede med Bine og endte med at lave en allnighter.




Kl. halv 6 om morgenen slæbte jeg mit fabulous self ned til stationen.


Mange synes at Kalundborg er en kedelig by og har en grim havn, men jeg synes alt ved Kalundborg er smukt. Da jeg gik ad kysten ned til stationen i morges kunne jeg ikke lade vær med at stoppe op og nyde udsigten. Kalundborg vil altid være i mit hjerte lige meget hvor jeg flytter hen. Selvom jeg bor i Høng så føler jeg at jeg hører til i Kalundborg, for hele mit liv, mine venner og min kærlighed er der.

En aften-strand-hygge-druk-tur med vennerne blev til en privatfest hos Kristoffer blev til en allnighter for mig, blev til at gå ned til stationen via kysten ved en 6 tiden som nu er blevet til minder om en tirsdag/onsdag der er værd at huske.

Senere i aften har jeg en date med Alex og Jonas og i morgen skal jeg ind til lufthavnen og hente min fætter og så er der kun 3 dage til Jacob kommer hjem <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar