tirsdag den 16. november 2010

en trøstepakke til DF

Så er citronmånerne købt, brevet er skrevet og klar til at blive sendt afsted til DF som en lille undskyldning.

Kære Dansk Folkeparti

Mit navn er Sofie Shen Carlsen. Jeg er herkomst af en anden etnisk baggrund, tilhører racen mongolid, 1. generationsindvandre og har været bosat i DK i 11 år. Jeg er i dag 19 år og er i gang med mit 3. år på HHX.

Jeg beklager meget, på vegne af alle os indvandrefamilier, for at have spist diverse lægehuse og hospitaler tør for kager, slik og andre lækkerier.
Tænk, jeg troede det var alle de nedskæringer af tilskud til det offentlige sektor der var grunden til kagebesparelserne. Men jeg kan godt se klart nu, takket være jeres statement, at det er vores glubske appetit der har ført DK endnu engang ud i en krise.

Jeg sender jer derfor, med disse citronmåner, min største beklagelse og tager altså min del af ansvaret for at have ført DK ud i en uoverkommelig situation i form af kagemangel.

Håber at alle DF partimedlemmer inde på Christiansborg sørger for at kagerne vender tilbage til de forskellige lægehuse og hospitaler, så DK kommer godt og sikkert ud af denne krise.

De kærligste hilsner
Sofie Shen Carlsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar